Mountain Bike for Børn
06.06.2014
NU KAN BØRN OGSÅ GI´ DEN GAS I SKOVEN
30. april er mountainbikeklubben i Hald Ege klar til at udfordre piger og drenge i
skolealderen, der godt kan lide at cykle.
MTB er sjov motion og hyggeligt socialt samvær i den fantastiske natur omkring
Viborg. Det har mange voksne allerede fundet ud af. Nu er det endelig børnenes tur til at trampe i pedalerne. Fra onsdag den 30. april bliver det muligt at “gå til MTB” i Hald Ege.
Brug fritimen og kør i skoven
Der vil være fokus på både den tekniske træning, leg, balance, motion og sociale relationer.
Træningen tilpasses efter niveau. For ligesom i klubbens voksenafdeling er der plads til både nybegynderen og den mere øvede rytter. Indtil videre ruller børnene af sted en times tid hver onsdag fra 17.00 til 18.00.
Man kan bare tage en cykel med og møde op ved Sportspladsen ved Hald Ege Skole.Mountainbike er en fordel, men andre cykler kan også bruges.
Børnetræningen åbner i øvrigt op for, at forældrene kan udnytte tiden til selv at motionere.
Kontakt:
Jens Mathiassen, instruktør i Hald Ege MTB: tlf. 5217 7167
|