Foreningen
Sponsorer
Håndbold
Svømning
Idræt på tværs
Gym & hop
Holdtræning
Mountainbike
Naturfitness
Landevejscykling
Multisport
Senioridræt
SPONSORER


U-18 Piger: 3 nederlag i streg

25.02.2013

Bjerringbro FH – Hald Ege Ravnstrup KFUM: 27-22

Målscorer:

Sabrine Berner: 7 (4)

Nina Klausen: 5

Heidi Kabel: 4

Ida Valentin: 3

Linea Lund: 1

Mie H. Toft: 1

Julie Mørup: 1

 

Sidst vi mødte Bjerringbro, var det med sejr til os. Vi vandt 22-19 på hjemmebane. Derfor var vi meget optimistiske forud for dagens opgør. Vi havde rigtigt godt styr på dem, og vi var 100% fokuseret på opgaven.

Vi kommer godt i gang, og det er Ida der åbner ballet med kampens første scoring. Konceptet virker nogenlunde, men Bjerringbro er mere aggressive end sidst, og vi har svært ved at holde dem på afstand. Vi følges da også pænt ad. Vi går godt nok lidt i stå i angrebet, og brænder en del. Men heldigvis har Thea et godt tag i Bjerringbro skytterne, og hun medvirker stærkt til at vi holder os inde i kampen, med flere flotte redninger – også straffekast. Vi går til halvleg med uafgjort 11-11.

Som i ved, sidder Lærke, Mette og Line ude med skader. Heidi bliver småskadet i første halvleg, hvor hun får en ”trælår”. Rigtigt ærgerligt, for hun havde indtil da spillet op til sit bedste, og hamret flere bolde ind. Vi forsøgte at massere skaden op, men det lykkedes ikke, og hun måtte ”humpe” sig gennem resten af kampen.

I 2 halvleg begynder Bjerringbro at dække offensivt op, endda meget offensivt – i noget der ligner 3-2. Det har vi egentligt ikke noget problem med, der skal bare løbes noget mere – men vi må erkende at den smalle trup vi har i øjeblikket ikke rækker til alt for meget af den slags, desværre. Men vi hænger på indtil der mangler et kvarter. Trætheden begynder at melde sig, og vi taber hovedet i flere angreb, og kommer bagud med 3 på den konto. Bjerringbro udnytter situationen rigtigt godt, og laver flere kontramål.

Vi kommer faktisk bagud med 7. I et sidste desperat forsøg på at begrænse nederlaget, rykker vi Ida ind som center (hun er næsten den eneste der har løbekræfter tilbage). Vi får hentet 2 mål i den periode, og vi får begrænset nederlaget til 27-22.

Det er selvfølgelig aldrig sjovt at tabe, men pigerne spillede faktisk en meget fornuftig kamp i dag. Det er meget positivt, at de resterende træder i karakter, og det er meget positivt at vi faktisk lykkes med mange aftaler. Sabrine er kommet rigtigt godt i gang, og er begyndt at score mange mål. Nina og Heidi steppede også op i dag, med hhv. 5 og 4 scoringer. Resten af crewet kæmpede en hvis ting ud af bukserne, så jeg mener bestemt at alle kan være deres indsats bekendt.

Vi må bare erkende, at med 3 skadede nøglespillere, ja så er det svært. Det vigtigste for os lige nu, er blot at sørge for at der sker en udvikling med spillerne, og det mener vi i den grad at der gør. Fra de første kval kampe, og så til nu, har alle flyttet sig helt enormt. Det skyldes ikke mindst en god vilje og en stor træningsindsats.

 

Næste kamp:

VIF Mors – Hald Ege-Ravnstrup KFUM

Lørdag den 3. marts 2013 kl. 16:00

Sydvestmors Kultur & fritidscenter

Næssundvej 325, Hvidbjerg, 7960 Karby



Nyhedsarkiv
Generalforsamling 2024
Hald Ege-Ravnstrup KFUM afholder generalforsamling onsdag den 17. april 2024 kl....
Generalforsamling 2023
Hald Ege-Ravnstrup KFUM afholder generalforsamling tirsdag den 18. april 2023 kl....
Senior gymnastik - Tilmelding til nyt hold 2023/2024 er åben.
Her kan du nemt tilmelde dig senior gymnastik onsdag fra kl. 10.00 - 11.00 i Hald...
Hald Ege - Ravnstrup KFUM    info@herkfum.dk  -  Kontakt
Udviklet af landIT